Drømme haves endnu!

Drømme haves endnu!

En god ide.

børn af verdenPosted by Sidse Fri, January 21, 2011 08:56
En konkurrence i Mellemfolkeligt Samvirke omkring emnet: "Kan man være ung i et U-land" blev vundet af en lille flok, som gjorde en stor og dejlig film.

  • Comments(0)//www.sidsephos.dk/#post686

3 tasker tilbage..

børn af verdenPosted by Sidse Wed, February 10, 2010 09:34

Taskerne, der er her, er lavet i Indien. Når du køber én af dem, støtter du det børnehjem, som Yrsa Grüning har etableret.

Tasken koster 75,- og porto lægges oveni..

Taske 1.

Taske 2.

Taske 3, er tasken øverst i billedet, nedenunder.

Send en mail, hvis du har interesse.

  • Comments(2)//www.sidsephos.dk/#post262

En lille ting

børn af verdenPosted by Sidse Fri, January 01, 2010 11:26

En lille nytårs tidsfordriver...

Gulvet er lysebrunt og måske også støvet gråligt og ler farvet.

De vævede gulvtæpper ligger farverige og rene, på det stampede gulv. Hvordan det holdes så umådelig indtagende, trods silende regn og fugtige vægge, det er mig stadig en gåde.

Vinduerne er små glughuller, de sidder højt i forhold til sofaerne, disse hårde sofaer, som egentlig er senge. Igen smukke farver, der blander sig med fornemmelsen af fugt og en forundrethed, som er begrundet i, at der ikke er én eneste lille smug klat snavs, der ligger og klukker i et hjørne. Alt det hvide i tæpperne er meget hvidt og farverne er klare. På sengene lå vævede tæpper med farver, som ville gøre en regnbue misundelig. De håndbroderede puder, med kniplede kantbånd, slænger sig på farve havet. På en hylde ligger bedetæpper rullet sammen som kæmpe store cigarer.

Indsnusningen af luften i hytten, giver ikke min forventning, tilfredsstillelse. Forventningen er, at der lugter af en smule salmiak. Der blandes i stedet noget støv med den rene bjergluft. Dette rammer mine fimrehår i næsen, og jeg har fornemmelsen af, at der protesteres inderligt fra mine lunger.

Udenfor åbningen, der fungerer som dør, står et væsen. Nysgerrigt bevæger væsenet sig frem og tilbage. Sky og nysgerrigt. Det skubber og taler med sig selv. Efterhånden opløser væsnet sig og bliver til en flok levende børn. Børn i alle størrelser. Her menes der størrelser i højden. Leende, larmende og legende.

En stok kommer gående sammen med en ældre, foroverbøjet mand. Stokken og manden ligner hinanden. Krogede begge to og furer fyldt med rynkefloder. Der pågår en samtale, mellem stokken og manden. Stokken lytter, manden taler.

Min krop er placeret i dette scenarie. Mine øjne prøver forundret at spise alle indtrykkene. Min hjerne prøver at tatoverer det ind i hukommelsens hudfolder.

Jeg kom hertil for en lille stund siden. Vi er tre piger. 17, 17 og 18 år. Vores bus er parkeret mange dages oplevelser herfra.

Vi startede i Izmir. Det er ikke svært at blaffe i Tyrkiet. Det er let at komme op at køre. Til tider kan det føles lidt for spændende, men vi ejer selvtilliden. Og vi mener at mærke, at vores tillid til dem vi møder, virker som en slags skjold, mod ubehageligheder.

Og vi har krydset Tyrkiet fra Izmir til Yozgat.

Vi har fulgt en lille bæk, der sneg sig gennem små og store pukler i landskabet. Vi fandt en vandpost ved siden af en skole, tørsten havde guidet os et stykke tid. Og dette var derfor et godt sted at slippe tørsten. Vi mødte her nogle kvinder, den ene, Fatma, inviterede os hjem til en slags brunch. Overdådigt er et ringe ord i beskrivelsen af maden. Fladbrød bagt på jernpladen i hjørnet af huset. Hytteost, smør, persille/olie marinade, spejlæg, varm mælk, cay, sorte oliven. En farverig modsætning til ”1001 måder at koge havregrød på”.

Og her står vi så i huset med det lerede gulv, de fine farver, de kniplede puder. Tillid.

  • Comments(0)//www.sidsephos.dk/#post212

Der er et barn i Indien.

børn af verdenPosted by Sidse Tue, December 22, 2009 23:09

Jeg fik en opringning idag, omkring et fadderbarn.

Der sker noget.

Og nu er mor kommet. Så nu skal der ske ting og sager, som sædvanlig.

  • Comments(2)//www.sidsephos.dk/#post201